Så er gaveønskerne til forårets fødselsdag (Lukas) og...
Søg
Nyheder
Nu er det over en uge siden at min ferie stoppede, så det må være p...
Så fik vi holdt Magnus og Elias' fødselsdag, både for familien og b...
Hen over weekenden (og mandag med) har Lukas været på fodboldskole....
Lene indlagt
Så er Lene blevet indlagt...
Vi var til scanning i dag, hvor det primært var vægten der skulle scannes efter. Som altid ser vi først at alle tre hjerter slår, og det gjorde de da også denne gang, og Magnus' hjerte så ikke ud til at have ændret sig, så det var jo meget godt. Men Magnus og Niklas har ikke taget nok på, så Vibike er lidt nervøs for dem, og hun målte gennemstrømningen i deres navler og det så fint ud, så måske kan det være måleunøjagtigheder. Men Vibike vil gerne scanne Lene igen i starten af næste uge. Elias har taget godt på, så han vejer nu over 1150g mens Magnus og Niklas vejer lige under 700g.
Efter scanningen spurgte Vibike om Lene ikke snart syntes at det var på tide at blive indlagt til aflastning, og vi har selv snakket om at det nok snart var ved at være ved tiden. Derfor valgte vi at Lene blev indlagt (vi havde taget tasken med, så det var ikke nogen overraskelse). Så nu ligger Lene på Skejby, og Lukas og jeg skal få en hverdag til at køre hernede, samtidig med at vi så tit som muligt skal op og besøge Lene. Lukas og jeg har her til aften været oppe og besøge Lene, og det tog Lukas rigtig pænt, selvom han synes det var hårdt da vi satte os i bilen og kørte væk fra hende, men jeg synes nu heller ikke det er det nemmeste :( Men køreturen her fra Smidstrup og til Skejby var ved at blive en belastning for hende, og hun skal oftere og oftere til kontrol fra nu af...
Nå, sådan ser status ud lige nu. Lenes helbred, vægtforøgelse hos de tre i maven, Magnus' hjerte, den nye familiesituation i Smidstrup og meget mere vil blive vendt på denne side i løbet af de næste uger/måneder...
- log ind for at skrive kommentarer