Så er gaveønskerne til forårets fødselsdag (Lukas) og...
Søg
Nyheder
Nu er det over en uge siden at min ferie stoppede, så det må være p...
Så fik vi holdt Magnus og Elias' fødselsdag, både for familien og b...
Hen over weekenden (og mandag med) har Lukas været på fodboldskole....
Neonatal dag 2 (12. juli 2009)
Magnus har også fået lungemodnende medicin direkte i lungerne, og han kom ligesom Elias ud af respiratoren med det samme.
Lægen fortæller at hjertespecialisten har scannet Magnus igen, og at det ser ud som om at der nu kommer for meget ilt til lungerne, og for lidt ud i kroppen, og derfor skal de nok til at regulere hans medicin lidt. Derudover har lægen fundet noget i hjernen, som hun er lidt usikker på, og har derfor tilkaldt en scanningslæge, som kan se at det ikke er en blødning, men en forandring i hjernen som kan være noget som vil følge Niklas resten af sit liv.
Vi får besøg af Lukas og Dora, som har passet Lukas. Og moster Helle kommer også. Vi hygger os, og Lukas kan ikke vente med at se sine små brødre. Lukas får hilst på sine brødre og er rigtig glad for dem, selvom legepladsen nok trækker lidt mere i ham. Men da de skal til at køre hjem, vil han nu alligevel lige sige på gensyn til trillingerne. Og da Lukas og Ole næsten kommer tilbage til vores stue, så står Lene klar, for de har igen ringet fra A5 at Niklas er ved at dø fra dem igen. Vi skynder os derover, og da vi ankommer, er de lidt mere optimistiske, men de har åbnet siden på kuvøsen, så de bedre kan komme til Niklas, og de har stillet en defibrillator ved siden af hans kuvøse. Efter lidt tid mens vi sidder oppe hos Niklas, Magnus og Elias, får Niklas hjertestop... Det er nok det værste vi nogen sinde har prøvet: At stå der uden at kunne gøre noget, samtidig med at en læge giver hjertemassage. Men de får liv i Niklas igen, og han stabiliserer sig igen. Men lægen forklarer at hvis han ikke snart begynder at tisse, så vil han ikke komme af med de skadelige stoffer som der ellers vil ophobes i kroppen. Og disse stoffer kan medføre hjertestop. Og lægen siger at der ikke skal gå lang tid før at dette bliver meget kritisk. På grund af at han ikke har tisset, er han meget hævet, for al den væske som han får ind lægger sig lige under huden.
- log ind for at skrive kommentarer