Nyheder

Gaveønsker forår 2023
fre, 24/03/2023 - 19:42

 Så er gaveønskerne til forårets fødselsdag (Lukas) og...

Syv år
man, 25/11/2013 - 17:51

 Så er det syv år siden at mit liv blev ændret. Det er vildt at...

Sommerferien er ovre
tir, 13/08/2013 - 21:48

Nu er det over en uge siden at min ferie stoppede, så det må være p...

Magnus og Elias' fødselsdag
man, 15/07/2013 - 22:03

Så fik vi holdt Magnus og Elias' fødselsdag, både for familien og b...

Fodboldskole
tir, 02/07/2013 - 21:37

 Hen over weekenden (og mandag med) har Lukas været på fodboldskole....

Ferie på det fynske

Så tror jeg tiden er ved at være inde, til at dagbogen der har været ført siden Magnus, Niklas og Elias blev født, vil ændre sig lidt. Der vil nok ikke være daglige opdateringer mere (specielt ikke denne uge, hvor Lukas og jeg er på ferie), men det i stedet vil komme nyheder her på siden, når der sker noget... For lige for tiden går det ganske stille fremad, og jeg kan ikke se at der er så meget at skrive om hver dag. Men jeg kan da hurtigt lige sige at vores børn er på vej væk fra intensiv-afdelingen, og på vej over på næstsidste etape inden hjemsendelse.
I går var vi til Helle og Lars' bryllup (en fantastisk fest), hvor vi fik snakket en masse med Helle og Lars' venner og familie, så trillingerne blev der snakket meget om. Lars' tale var rigtig god, og den fik mig til at sidde med en klump i halsen (og jeg er ret sikker på Lene havde det på samme måde), for han snakkede om de dårlige og gode dage, som vi havde været igennem, og håbede at være med til en masse gode dage fremover. For der er ingen tvivl om at Helle og Lars har været ved os i de gode og de dårlige dage... De har hver gang smidt hvad de havde i hænderne, og forsøgt at være hos os. De har ikke altid kunnet forstå vores handlinger/reaktioner tror jeg, men de har altid støttet os, og gjort meget for at være en del af vores liv, specielt når vi ikke har haft overskud til at være en del af andet end vores egen lille familie. Og det er jeg dem evigt taknemmeligt for. Nu er Lars så officielt blevet en del af familien (han har på papiret været en del af vores familie i lidt over et år, men det var kun os der vidste det...). Men i vores hjerter, har Lars været en del af vores familie i meget længere tid...
Nå, det blev da vist en længere tur væk fra hovedtemaet, ved denne nyhed ;) Men tilbage til ferien, så var Lene jo med til brylluppet, dejligt. Og i morges havde de ringede fra sygehuset, men vi hørte det ikke... Panik, hvad var der nu sket.. Lene ringede tilbage, og fik snakket med en sygeplejerske. Hun var så sød at ringe til os, for at fortælle at Elias og Magnus blev flyttet til en anden stue (væk fra intensiv). Elias var allerede blevet flyttet, og Magnus var tæt ved at blive flyttet. Grunden er, at der er kommet nye børn, der er mere krævende en vores.
Elias havde i går aftes ved 22-tiden ligget uden CPAP siden fredag morgen, så det var 1½ døgn :D Og Magnus havde også haft meget lange pauser, dog stadig med en ilt-slange rundt om næsen, men det er meget bedre, end jeg håbede for en uge siden :D Og så har de skruet så meget ned for varmen i Magnus' kuvøse, at han nok snart også kommer ud af kuvøsen, så på den igen med lagkagerne mor ;)
Lukas og jeg er begge lidt trætte efter festen i går (børnene havde deres egen fest), så vi skal slappe af nu, hvor vi har fået ryddet op fra festen. Lukas og jeg har været ude og bade i bassinet her i huset (indendørs), og jeg tror jeg skal en tur i motionsrummet i aften....
Nu vil en træt og glad far stoppe for denne gang, og nyde resten af ferien... det eneste der mangler, er Lene og de to små drenge, men vi skal nok få nogle ture med Helle og Lars, hvor de også er med, de kommende år ;)

Hvem er online

Der er i øjeblikket 0 users og 0 gæster online.