mindegudstjeste

søndag den 5. november var Ole og Jeg til gudtjeneste i Fredericia med foreningen til støtte ved spædbarnsdød.
 
Jeg synes det var dejligt at gå der hen, men blev faktisk meget hurtigt klar over at tårerne var nemme at få frem i mig. Ved indgangen stod en vi kender fra foreningen, som gav os et papir, hvor man skriver navn og datoer for sit døde barn(dette vil blive læst op af præsten).  Men et stykke var ikke nok for os, så måtte sige at jeg skulle detsvære bruge en mere, og så gik det sgu op for mig igen, at vi har mistet 2 drenge, og hvor urimelig det er.
Dejligt at få grædt og tænkt, men også møj hårdt. Men tager alligevel hjem og er dybt taknemlig for dem vi har. især med en tanke på at da Niklas døde hvis vi ikke om MAgnus skulle samme vej!