Så er Magnus opereret

Så er Magnus opereret, og familielivet er ved at vende tilbage til normalen igen.

Magnus klarer sig rigtig godt med sin store gipsarm, og han forsøger at gøre alt det han gjorde inden han blev opereret, men det er ikke altid helt nemt for ham ;)

Nå, men onsdag startede halv fem for os, da vi skulle være i Odense senest halv otte, og vi ikke var sikker på om der ville være mere sne på vejene. Vi stod op og gjorde os og Magnus klar (vi spiste morgenmad i det skjulte, da Magnus skulle faste og ikke havde fået noget at spise siden aftensmaden tirsdag.

Mine forældre tog sig af Lukas og Elias, og vi kørte afsted mod Odense i god tid. Der var nu ikke nogen problemer på vejene, så vi var i Odense før klokken otte. Vi meldte os på børneafdelingen H7, og Magnus hurtigt kom i hospitalets tøj. Og så var der bare at vente.. Og det gjorde vi, for Magnus kom først op på operationsstuen halv tolv, men han tog det rigtig fint, selvom han ikke havde spist noget siden aftenen før, og ikke fået noget at drikke siden han stod op.

Inden han kom helt ind i operationsstuen, så fik vi hilst på en operationssygeplejerske (som Magnus hoppede i armene på), anæstesilæge/sygeplejerske og på ham der skulle operere.Og det var pludselig ikke ham som Magnus havde været ved kontrol hos (det havde vi forventet) men i stedet nok den øverste inden for håndkirugi i regionen.

Efter at have snakket om hvad der skulle ske med Magnus, kom vi ind i operationsstuen, hvor jeg sad med Magnus, da han fik masken på til at bedøve ham, vi kyssede på gensyn, og så blev han overladt til helt fremmede mennesker...

To lange timer senere ringede min telefon, og jeg fik at vide, at nu var han kørt til opvågning, så vi skyndte os op til ham. På opvågningen blev vi mødt af en vågen dreng der så meget fattet ud, men vi kunne hurtigt se at han var meget træt. Så vi skiftede til at sidde med ham, hvor han jævnligt faldt i søvn. Han var meget tørstig (som altid), så han drak en masse, og kastede det meste op igen af flere omgange. På grund af opkast blev han længere tid på opvågningen inden de ville sende ham tilbage til H7.

Den sygeplejerske der havde ansvaret for Magnus på opvågningen var den samme som var der, da Magnus var blevet opereret for brok. Vi genkendte hende med det samme, og efter vi havde sagt det til hende, så kom hun lidt senere og fortalte at hun nu også kunne huske os, og at vi dengang havde Elias med.

Vi snakkede med hende, og fortalte at vi da gerne ville have hende igen, når Magnus skulle opereres næste gang, men da vi havde fortalt hvad det var, så ville hun hellere undgå det... For som hun sagde, så var drenge der skulle være fikseret på grund af hypospædi-operationen, de var meget pjevsede. Den operation glæder vi os ikke så meget til :-/

Nå men efter lidt tid på børneafdelingen, hvor Magnus spiste godt, var vi klar til at køre hjem igen. Der kom en læge forbi, der havde læst journalen fra operationen, og han kunne læse at det havde være mere besværligt en forventet at få rettet tommeltotten ud, og den opererende læge (Tune Ipsen) var ikke sikker på at det var kommet helt på plads. Så det kan være der skal flere operationer til, men det finder vi ud af den 23. december, hvor vi skal til kontrol med Magnus (måske er det allerede slut med gipsen der).

Vi var hjemme igen omkring halv syv om aftenen, hvor der var en Lukas der kastede op, og en Elias der var helt oppe og køre... Men vi fik da ro på dem alle, og jeg fik kørt mine forældre hjem i snestorm.

Det var vist det for nu, så kommer der nok lidt opdateringer om hvordan han klarer sig med den store arm. Allerede nu er der klippet i en del tøj, og vi har fået nogle slag af armen, som nogle gange svinger noget frem og tilbage ;)