Nyheder

Gaveønsker forår 2023
fre, 24/03/2023 - 18:42

 Så er gaveønskerne til forårets fødselsdag (Lukas) og...

Syv år
man, 25/11/2013 - 16:51

 Så er det syv år siden at mit liv blev ændret. Det er vildt at...

Sommerferien er ovre
tir, 13/08/2013 - 20:48

Nu er det over en uge siden at min ferie stoppede, så det må være p...

Magnus og Elias' fødselsdag
man, 15/07/2013 - 21:03

Så fik vi holdt Magnus og Elias' fødselsdag, både for familien og b...

Fodboldskole
tir, 02/07/2013 - 20:37

 Hen over weekenden (og mandag med) har Lukas været på fodboldskole....

Magnus opereret

Så lykkedes det at få Magnus opereret.
Morgenen startede allerede kvart i fem, hvor Magnus mente, at det ikke var nødvendigt at sove mere... Det var jeg så ikke helt enig med ham i, men der var ikke noget at gøre! Og klokken fem stod Lene og Lukas op (Elias sov inde ved mine forældre), så vi kunne blive klar til at aflevere Lukas i morgen-sfo til åbningstid, og så køre til Odense UniversitetsHospital. Da vi kom derover nåede vi lige at lege lidt med Magnus i legerummet før der kom to sygeplejersker og fortalte at Magnus skulle i sygehustøjet nu, da der var blevet aflyst en operation. Det resulterede så i, at Magnus blev fuldstændig hysterisk, fordi vi ikke kunne nå at informere ham om hvad der skulle ske, og fordi vi havde så travlt, at han ikke selv kunne få lov til at lave tingene... Derfor gik jeg med en skrigende dreng i armene hele vejen fra børneafdelingen og til operationsstuen. Og da vi så kom op til operationsstuen stod vi næsten i en halv time og ventede på kirugen!!! Det var ikke den bedste start, men pausen gjorde da, at Magnus nåede at falde ned igen, så han ikke skreg. Vi fik Magnus bedøvet, og så kunne vi sige på gensyn og så gå ud og vente (forventet samlet operationstid 2 timer).
Da vi havde ventet i 1 3/4 time så ringede de, at nu ville han snart blive kørt over til opvågning, og at operationen var gået fint. Da vi kom op til opvågningen var han endnu ikke ankommet, men han kom rullende på gangen. Han var vågen, eller det er nok mere præcis at sige at hans øjne var åbne, og han registrerede at mor og far stod ved siden af ham. Men han blev hurtigt frisk, meget hurtigere og bedre end de tidligere gange, men det var også på grund af at de denne gang brugte en anden metode til at bedøve ham: Han fik en blokade i skulderen, så hele armen var bedøvet, og så var han ikke i så dyb en narkose.
Så inden for ca. en halv time på opvågningen havde han drukket 3 glas saftevand og spist en sodavandsis, og så kom han tilbage på stuen, hvor vi forsøgte at få ham til at sove lidt, men selv om han var træt, så kunne han ikke overgive sig, så han fik i stedet snakket lidt med en hospitalsklovn, Pablo, som lavede sæbebobler med ham, og lavede et sværd af balloner. Så fik han lidt at spise, og han fik lavet i bleen, og så bad vi om at blive udskrevet. Så i modsætning til sidste gang hvor vi var der til aftensmadstid, så kunne vi komme tidligt hjem med en dreng der var næsten lige så frisk som da vi kørte derned!!!!
Nu skal vi så om 4 uger have gipsen af Magnus, og samtidig skal han have en ståltråd ud af tommeltotten, der nu bliver brugt til at holde knoglen sammen. Det der helt præcis er sket med Magnus i dag er, at de har savet (tror jeg) knoglen over mellem tommeltottens yderste og næstyderste led, og så sat det sammen igen i en vinkel der gør at tommeltotten kommer til at vende mere rigtig (forhåbentlig), og så er der på grund af den nye vinkling også blevet fjernet lidt hud på indersiden af tommeltotten. Der blev ikke som planlagt spændt ledbånd op i det inderste led på tommeltotten, da kirugen kunne se at det var lige så stramt som på tommeltotten på højre hånd...
Så om 4 uger ved vi mere om det ser godt ud denne gang... Ind til da må vi håbe han ikke slår for mange ned med armen (inklusiv sig selv), selvom han allerede bare er begyndt at bruge den som om den altid har været sådan!!!!

Hvem er online

Der er i øjeblikket 0 users og 0 gæster online.